Trakehner-Avlsforbundet i Danmark					Sekretariat Nordfeldvej 52B, 4780 Stege. Tlf. 55 81 32 90 Fax 55 86 80 12   Email: pia@trakehner.dk
	Aktuelt	Avl	Ridning	Forbund	Historie	Arkiv
Rangliste Regler Championat Stævner kurser	Karlslunde d. 27.april 2008 Dressur clinique med Hanne Valentin for Trakehner heste TAF aktivitetsudvalg Nord- og Midtsjælland, havde inviteret international dressurdommer Hanne Valentin til at undervise os i, hvad det er, hun som dommer lægger vægt på ved bedømmelse af 4-, 5 års og ældre heste. Hanne Valentin startede med noget teori om bl.a. træningsskalaen, der omfatter udvikling og træning af den unge hest op til Grand Prix niveau. Træningsskalaen har interesse for både ryttere, dommere og trænere.   Derefter så vi i praksis en 4 års og en 5 års hest under rytter, hvor Hanne kommenterede, hvad en dommer ser efter. Vi så dernæst to 5 års heste blive redet igennem et program og endelig tre ældre heste på hhv. LA, MB og Prix St. Georg-niveau. Disse programmer dømte Hanne for ”åben” mikrofon, så alle kunne følge med i, hvordan der dømmes i de enkelte øvelser. Desværre havde kun 25 tilskuere fundet frem til Karlslundegården, hvor både tilskuere og ryttere fik "noget med hjem". Af hensyn til de mange, som gik glip af dette gode arrangement gengives Hannes manuskript under rytterlisten . rytter hest far morfar alder klasse Marianne Skannerup Bounty (hoppe) Saint Cloud Schwedengruss 4 gangartsklasse Kate Sørensen Kat-Man-Du Claville Latimer Ibikus 5 gangartsklasse Irene de Darko Temptation Donaukaiser Atoll 5 FEI 5 års gangartsklasse Lena Bindner Kraz Børsti Kanudos Tanzmeister 5 LB1-A Jette Madsen Tera von C Gribaldi Donaumonarc 9 LA5-A Helle Christensen Parlør TAF 9701 Camelot Schwadroneur 13 MB3-A Ina Zetterstrøm Mattie  Schwadroneur Seewind 10 Prix St. Geroge Bedømmelse af ungheste  af Hanne Valentinfor TAF - april 2008 Ideen med at indføre dressurklasser for 5- og 6-års heste er at give de unge heste erfaring og fortrolighed med dressurkonkurrencer og hvor de samtidig kan konkurrere med andre unge heste på samme niveau. Et vigtigt element er også at gøre det muligt at følge de unge hestes korrekte træning og sidst, men ikke mindst, at støtte udviklingen af de forskellige nationale hesteracer og at skærpe interessen for de internationale konkurrencer for unge heste. Der er specielle krav ved bedømmelse af 5- og 6-års hestene Ved internationale unghestestævner bliver 5 og 6 års hestene vist i først et indledende dressurprogram derefter i et lidt mere krævende finaleklasse-program. Unghesteklasser er ikke isolerede dressurklasser, men de er basis for højere klasser som Prix St. Georges og Intermediaire I. Der er nogle specielle øvelser i unghesteprogrammerne, som man især lægger vægt på: 4-års hestene skal ikke udføre noget egentligt dressurprogram, men bliver dirigeret rundt på banen af dommeren i trav, galop og skridt, og 4-års heste kan kun starte i nationale stævner. I 5-års klassen skal man se forskellen på den tydelig gradvise forlængelse af tøjlerne i trav, hvor hesten skal strække halsen frem og ned, men forblive med en konstant kontakt til rytterens hånd. Denne øvelse, der forekommer i begge 5-års programmerne skal vises i henholdsvis letridning og nedsidning, så dommeren kan se, om hesten svinger i sin ryg, er afslappet og i god balance. Når rytteren tager tøjlerne op igen skal dommerne kunne se hesten acceptere biddet uden nogen uro eller modstand. I 5-års klasserne forlanges kun en begyndelse på samling. I 6-års indledende klasse skal der vises en kort afbrydelse (2 – 3 galopspring) af støtten på biddet samtidig med, at hestens holdning og selvbæring forbliver den samme. I 6-års klasserne forlanges en lidt større samling af hesten samtidig med at der forlanges sidebevægelser og changementer. Alle programmer må kun rides på trense. Dommerne giver 5 karakterer for henholdsvis TRAV:Takt, eftergivenhed, elasticitet, afskub, rygsving,rummelighed,villighed til at lade sig samle. SKRIDT:Takt, afslappethed, energi og rummelighed. GALOP:Takt, eftergivenhed, elasticitet, naturlig balance, afskub, villighed til at lade sig samle, rummelighed og op-ad-bakke-tendens. RIDELIGHED:Eftergivenhed, kontakt, ligeudretning, lydighed samt evne til selvbæring. SAMLET INDTRYK:Potentiale som dressurhest. Træningsstandard baseret på træningsskalaen. De fem karakterer fra 0-10 gives med decimaler (f.eks. 7,4 eller 6,8), så det er muligt at skille præstationerne bedre fra hinanden. De 5 karaktererne bliver lagt sammen og derefter divideret med 5 for at få det endelige resultat. Ved internationale konkurrencer samt ved større danske stævner gives disse fem karakterer for åben mikrofon med kommentarer til programmet og dets udførelse. Den mundtlige kommentar skal fortrinsvis gives på følgende måde: Overordnet positiv og med respekt. En positiv start. En kort, men præcis kommentar, der belyser de stærke og de svage sider. Kommentaren må gerne uddybe årsag og virkning samt relatere tilbage til teorierne fra træningsskalaen. Kommentarerne må aldrig blive nedladende, men skal forklare, hvad der har været af gode såvel som mindre gode sider. Der afsluttes med hvilke karakterer, der er blevet givet. Når der dømmes unghesteklasser er de tre vigtigste punkter: 1. Gangarter Disse skal være absolut taktfaste uden spændinger. Fremadsøgning med engagerede bagben over en svingende ryg med en ”op ad bakke” tendens samt skulderfrihed. Naturlig selvbæring, blød og elastisk forbindelse til hestens mund og en tilpas samlingsgrad afhængig af hestens uddannelsesgrad. Ved bedømmelse og evaluering af den unge hest skal dommerne give udtryk for om hesten har evner eller ej for den højere samlingsgrad, som kræves i de sværere klasser. 2. Standarden af hestens træning Lige så vigtigt som hestens gangarter er den korrekte træning i forhold til hestens alder. Dommerne skal især bedømme, om hesten har en konstant og rolig accept af biddet uden modstand samt, at dens træning passer til træningsskalaen. Punktet imellem hestens ører skal være det højeste, og halsen skal syne uden nogen modstand. Der skal være en ensartet smidighed i begge sider på hesten i sidebevægelser. Hesten skal være smidig og lydig. Mindre fejl Både i 5 og 6 års programmet må en dommer være mere overbærende hvis en hest laver uvæsentlige fejl undervejs, men i øvrigt virker lydig og veltrænet, og der må skelnes imellem mindre væsentlige fejl og grundfejl. Grundfejler hvis hesten er ulydig eller mangler den korrekte træning. Dette medfører lavere point. Der kan nævnes følgende eksempler: Uren takt, spændthed, dårlig accept af biddet stivhed af ryggen, synlig skævhed og utilfredsstillende afskub fra bagbenene. ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Mindre væsentlige fejl for 4-års hestene: * Momentvis ustabil fortil * Arbejdsgalop knap ligeudrettet * En smule modstand i afkortningerne efter øgning * Anspring i forkert galop, som lydigt rettes * Momentvis falden ud af galoppen til trav, som lydigt rettes Grundfejl hos 4-års hestene: * Uren takt i travøvelser * Mangel på ren tre-takts bevægelse i galop * Uren eller pasagtig i skridt * Spændthed igennem hele fremvisningen * Problemer med konstant kontakt, hovedet skævt og evt. mundproblemer. ______________________________________________________________________________________________________ Mindre væsentlige fejl for 5-års hestene: * Momenter i programmets start, hvor hesten spænder sig op og er uopmærksom, men bliver mere afslappet og opmærksom senere  i    programmet. * En smule modstand i afkortning efter øgning. * Parader ikke helt lige og hesten ikke opmærksom og ligestillet. * Overgange ikke vist helt ved det rette bogstav. * Let og tilfældig mangel på ligeudretning. * Galt galopanspring, men rettet med det samme. * Kort afbræk i gangarten f.eks. falder i trav, men rettes med det samme. * Changerer igennem trav med 2 eller 6 skridt imellem i stedet for 3-5 skridt. Grundfejl hos 5-års hestene: * Uren takt i trav øvelser. * Mangel på ren tre-takts bevægelse i galop inklusiv kontragalop. * Uren eller pasagtig i skridt, inklusiv bagpartvendinger. * Modstand i tilbagetrædninger og evt. tab af diagonal tilbagetrædning. * Skift igennem skridt uden at vise nogle skridt ind imellem overgangen. * Spændthed igennem hele programmet. * Problemer med konstant kontakt, hovedet skævt og evt. mundproblemer. * Mangel på smidighed over ryggen. * Synlig skævhed. * Stive bagben manglende energi og engagement. Der kræves en begyndende villighed til samling hos 5-års heste. De krævede øvelser er generelt på et lavt niveau. _______________________________________________________________________________________________________ Mindre væsentlige fejl for 6-års hestene: * Hvis hesten starter eller slutter sidebevægelser ikke helt ved det forlangte bogstav. * Vinklen bliver lidt for stor i versade. * Taber bøjning og runding til slut i sidebevægelser. * Changement ikke helt ved det forlangte bogstav. Grundfejl hos 6-års hestene: * Uren takt i trav-øvelser. * Mangel på en klar tretaktet galop inklusiv i kontragalop. * Urene eller pasagtige skridt i skridt inklusiv skridt-pirouetter. * Mangel på klar bøjning i sidebevægelser. * Flere urene changementer. * Gennemgående spændthed. * Gentagne kontakt-problemer, skævt hoved og mundproblemer. * Mangel på smidighed over ryggen. * Tydelig skævhed. * Stive bagben, manglende energi og engagement. ________________________________________________________________________________________________________ 3. Det generelle indtryk Udover hestens rene gangarter og standarden af dens træning inkl. hestens bygning og temperament, skal dommerne beslutte om hesten har et naturligt talent for at blive top-klasse dressurhest. Det generelle indtryk bliver baseret på: * Standarden af hestens træning ifølge træningsskalaen, inklusiv kvaliteten af gangarter, smidighed, let og flydende udførelse af øvelserne. * Potentiale og egnethed til at blive en topklasse dressurhest. En velegnet hest til dressur bliver karakteriseret af dens temperament, bygning og udstråling. Farve og størrelse må ikke influere på bedømmelsen. Temperament: En ung hest må være naturligt opmærksom og afslappet. Den må være aktiv og engageret uden spændinger. Hesten skal gå villigt fremad uden pres fra rytteren og skal altid være koncentreret om rytterens hjælp. Bygning: Korrekt bygning er vigtig for en dressurhest på højt niveau. Den ideelle hest er bygget med med en naturlig ”op-ad-bakke” tendens. Den skal have vel-vinklede bagben, som ikke har problemer med at træde ind under hestens bagpart, som har en naturlig tendens til at sænke sig og bære vægt. Hestens ryg må ikke være for lang og ikke virke svag eller for kort så sidebevægelser forekommer for svære for hesten. Skulderen må hellere være hældende end for stejl for at få mere lethed og frihed ved øvelserne. Halsen skal være velansat med en naturlig rejsning og med et velansat hoved med smidig nakke og ikke for kraftige ganasher. Udstråling: En god dressurhest må præsentere sig med udstråling og koncentration. Udstrålingen er baseret på en overordnet opførsel af hesten. Måden hesten præsenterer sig selv igennem et dressurprogram, dens naturlige charme, måden den bevæger sig på og friheden i de forskellige gangarter viser graden af indtryk og opførsel. En god dressurhest skal være følsom og villig til at arbejde. Den viser en naturlig fremadgående opførsel, men skal også være mentalt i balance. En hest med potentiale for at blive en dressurhest på højt plan må altid foretrækkes for en hest, som altid kun udfører et program på en lydig måde uden at vise yderligere udstråling og evner.
	Træningsskalaen Denne har eksisteret og været benyttet i Tyskland i de sidste ca. 40 år i forbindelse med uddannelse af dommere, beridere og ryttere i al almindelighed. Denne således meget benyttede skala indeholder 6 vigtige punkter for dressurhestens uddannelse. Træningsskalaen er meget vigtig i træningen af unge heste og ikke mindst for den videre uddannelse af heste på et mere rutineret niveau og helt op til Grand Prix. Ved at følge træningsskalaens klassiske uddannelsestrin skulle bedømmelserne gerne blive mere ensartede, da træningsskalaen desuden er en målestok for dommerne til at vurdere kvaliteten af et program                    Takt   Smidighed/eftergivenhed Kontakt Fremadsøgning Ligeudretning Samlingsgrad Første fase Forståelse og tillid mellem hest og rytter Anden fase Udvikling af afskub Tredje fase Udvikling af bæring Gennemarbejdet som følge af rytterens hjælpere Træningsskalaen kan opdeles i tre faser: Udvikling af forståelse og tillid ved at fokusere på takt, smidighed og kontakt til hestens mund. Udvikling af den fremaddrivende energi, med fokus på afskub, løsgjorthed, kontakt og accept af biddet, fremadsøgning og ligeudretning. Udvikling af bæring, med fokus på afskub, ligeudretning og samling. Resultatet af disse faser er en samarbejdsvillig hest, der svarer på rytterens hjælp og er smidiggjort. Træningsskalaen er et systematisk program med fysisk uddannelse af en dressurhest. Igennem et gymnastik-program at udvikle hestens naturlige psyke og mentale opførsel. Ved at følge udviklingen i skalaen, kan rytteren opnå at få en til alle tider lydig, smidig og let ridelig hest med en god grundtræning og med en god basis for den videre træning. For en dressurhest er de kvaliteter træningsskalaen går ud fra de vigtigste elementer. Den systematiske grundtræning sikrer, at hesten er tilfredsstillende smidig og gennemarbejdet. Denne systematiske grundtræning har været anvendt igennem årtier for at opnå harmoniske og sunde heste og ikke bare til dressur. Træningsskalaens 6 trin (takt, smidighed, kontakt, afskub, ligeudretning og samling) Ingen af de seks trin på træningsskalaen kan forekomme isolerede. De må alle ses i samspil med hinanden. Det overordnede mål med træningen er at udvikle en hest som er smidig og vel gennemarbejdet (Durchlässigkeit) og en hest, som samtidig er villig og lydhør for rytterens hjælp uden modstand i al træning samt i alle øvelser og overgange. 1. punkt: TAKT Herunder hestens rene gangarter i en 4-taktet skridt, 2-taktet trav samt en 3-taktet galop. Trin og skridtlængde i de enkelte gangarter skal være ens. Takten skal holdes i alle overgange indenfor samme gangart. Det samme gælder for vendinger og ridning igennem hjørner samt naturligvis på lige spor. Ingen øvelse kan blive god, hvis hesten taber takten. Tab af takt er ofte tegn på ukorrekt træning. For at være i stand til at bedømme ren takt, må en dommer vide helt præcist, hvordan hestens bevægelsesmønster er i de tre gangarter. 2. punkt: SMIDIGHED / EFTERGIVENHED (Løsgjort, elastisk og fri for spændinger) Smidighed sammen med takt er det vigtigste krav i den indledende træning af en unghest. Selvom hesten holder takten er en øvelse ikke korrekt udført, hvis hesten ikke arbejder korrekt over ryggen og er helt uden muskelspændinger. Kendetegnet på en smidig hest er: - At den virker veltilfreds og uden spændinger. - At hesten evner at strække sig frem og ned med løsgjorte muskler. - At hesten svinger i ryggen og bær sin hale elastisk i bløde pendulagtige bevægelser. - At hesten har en rytmisk og rolig vejrtrækning viser også, at den er mentalt og fysisk afslappet. Den bedste prøve på en hests smidighed og løsgjorthed er, når tøjlerne gives helt efter og hesten strækker sin hals frem og ned uden at tabe hverken takt eller balance. En korrekt og rolig kontakt tillader hesten at finde balancen under rytteren samt bevare en god takt i alle gangarterne. 3. punkt: KONTAKT (Accept af biddet og selvbæring) Kontakt er en blød og konstant forbindelse imellem rytternes hånd og hestens mund. Hesten skal gå taktfast frem for rytterens fremaddrivende hjælp og søge frem til rytterens hånd. Man kan sige at hesten søger kontakten og rytteren tilbyder kontakten. Kontakten skal komme fra energiske bagben over en svingende ryg til biddet. Kendetegnet af en god kontakt er: - At hesten går frem til biddet igennem en ligeudrettet og smidig rejst hals. - At hesten accepterer en elastisk kontakt med en stille mund let tyggende på biddet (skummer) og uden at man    kan se tungen. - Punktet imellem ørerne er det højeste punkt. - Næseryggen lidt foran lodret og i større samlingsgrad er den lodret. - I middel og frie gangarter skal man se en tydelig forlængelse af hele hestens ramme. 4. punkt: FREMADSØGNING (Energi, spændstighed, forbedret afskub, sving og bæring) Fremadsøgning må ikke forveksles med fart, men skal referere til, at hestens gangarter bliver mere jordvindende i trav og galop. Hvis en hest arbejder med fremadsøgning, bæring og energi, vil den kunne vise et mere udtalt svævningsmoment i trav og galop. I skridt kan man tale om aktivitet da der ikke er noget svævningsmoment. Spændstighed og energi er et spørgsmål om en træning, hvor rytteren udnytter hestens naturlige gang og tilfører fremadsøgning, løsgjorthed og smidighed. Hvis en hest bliver presset så meget i tempo, så den begynder at jappe, bliver svævningsmomentet mindre. I det tilfælde, selvom regelmæssigheden er bibeholdt, bliver tempoet for hurtigt og mangler sving, bæring og afskub. Dette vil influere negativt på resultatet. Afskub er nødvendigt for en god samlet trav og galop. Hvis der ikke er afskub og bæring, er der ikke noget at samle ind af. Udvikling og forbedring af afskub og bæring er af fundamental betydning for udviklingen af en dressurhest. Det er udtryk for hestens evne til at udvikle det fremadgående bevægelsesmønster samt afskub fra bagparten og en nødvendighed for at få en ligeudrettet hest, der senere kan opnå den ultimative samlingsgrad for Grand Prix. 5. punkt: LIGEUDRETNING (Hesten skal være lige på begge tøjler) Udviklingen af bæring, fremadsøgning og ligerudretning er væsentligt for forberedelsen til samling uden at hesten mister sin smidighed. At have en hest konstant ligeudrettet er en tilbagevendende opgave under træningen, da de fleste heste ofte har en medfødt naturlig skævhed. Grundene til at ligeudrette en hest er: At hesten gerne skulle forblive sund og rengående, hvorfor det er vigtigt, at den belaster bagbenene ligeligt i højre og venstre side. At forberede hesten til samling. Kun en lige hest kan skubbe og samle effektivt, når vægten er ligeligt fordelt på bagbenene, samtidig med at hesten har samme kontakt på begge tøjler. Kun hvis hesten er lige, kan bagbenenes afskub blive helt ensartet frem og ind under hesten. 6. punkt: SAMLINGSGRAD (Balance og engagement af bagpart) Målet for samling af hesten er: At udvikle og forbedre hestens ligevægt, som mere eller mindre er blevet forskubbet af rytterens vægt. At udvikle og øge hestens evne til at sænke og engagere bagparten for at få mere lethed og aflastning af forparten. At hesten går med mere lethed og bæring, så fornøjelsen ved at ride bliver større. At samlingen bliver udviklet igennem brug af halve parader, sidebevægelser som versader, traversader, renversader og sidetraversader. Samling forbedres og opnås ved brug af sæde og schenkler med en fleksibel og smidig hånd for at aktivere bagbenene så de kan træde længere ind under hesten og tage vægten. Man skal dog passe på, at bagbenene ikke kommer så langt ind under hesten så det påvirker hestens balancepunkt og dermed virker hæmmende på hestens evne til at lave bløde og taktmæssige overgange. F.eks. i piaffe – passage. Den samlede hest giver udtryk at bevæge sig op ad bakke. Hestens hoved og halsplacering under samling er naturligvis til en hvis grad afhængig af dens fysik og bygning. F.eks. ser man ofte hingste med så udviklet hals, at den ikke kan have højeste punkt mellem ørerne. Svenske Bjørsels Briar er et godt eksempel på dette. Graden af samling, der forlanges i et givet dressurprogram, er den, der får en hest til at udføre øvelserne let og flydende. Derfor kan man omvendt konkludere, at hvis hesten ikke har opnået den korrekte samlingsgrad til den pågældende klasse, vil øvelserne ikke virke lette og ubesværede. Det overordnede mål for træningsskalaen: En velredet hest, som er lydhør overfor rytterens indvirkning betyder i denne sammenhæng, at hesten er klar til at acceptere rytterens hjælper uden tøven og spændinger. Det gode samarbejde imellem hest og rytter er med til at bevare takten i alle tre gangarter og i alle overgange. Ikke før hesten er 100 % lige i kroppen, kan hesten acceptere halve parader ens på begge tøjler og fortsætte ind i en villig accept af rytterens fremaddrivende hjælpere samt ikke undvige ved at smide bagparten ud til en af siderne. Denne ligeudretning er det allervigtigste for samlingen og følgelig også for hestens korrekte placering af hals og hoved. Alle enheder fra træningsskalaen er komponenter for det samlede indtryk i et dressurprogram. Derfor må dommerne altid checke alle elementerne fra træningsskalaen, før de sidste point gives. Hanne Valentin, for TAF- april 2008